Pajenn:X3 - Sketla Segobrani vol 3 1925.djvu/132

Eus Wikimammenn
Adlennet eo bet ar bajenn-mañ
— 132 —

demata dire bonjour, saluer.
demm g. daim ; demmez gg. femelle du daim.
denesaat approcher, s’—.
denoniez gg. anthropologie ; denoniour anthropologue ; hen-zenoniez paléontologie humaine.
deraou, derou g. commencement ; derou-mat étrennes (ivez kalanna) ; derou-noz tombêe de la nuit (ivez serr-noz) ; derou-pred entrée (ivez penn-meuz) ; deraoui commencer.
deren ramener, g. e. derenet.
derc’hent g. veille.
dervek qui porte des chênes ; dervennek où se trouve un certain nombre de chênes.
deveradurez-c’heriou étymologie ; ar fazia en deveradurez-c’heriou l’erreur en étymologie, les dangers de l’ —
devomma soulever (la terre, en parlant du soc).
dezo g. dessein, projet ; sevel dezo da former le projet de, se résoudre à.
dezrevell raconter ; dezrevellerez (moueziou) g. brouhaha (de voix).
diabarz g. intérieur ; kombodadur-diabarz eun ti disposition intérieure d’une maison.
dianav inconnu.
diankadenn gg. absence.
dianneza déménager, démeubler ; piller ; ti-diannez maison abandonnée.
diaraogi devancer ; diaraoger qui précède, qui devance, éclaireur, prédécesseur, devancier.
diavaez, diavêz a. k. g. hag a. g. extérieur ; neuz-diavaez aspect extérieur ; diavêziad g. étranger, lïester diavêzidi (e krenn-vrezoneg diavaezour ; ivez ermaeziad, divrôad, estren).
diazez g. base, fondation ; diazeza établir, fonder ; en em ziazeza s’établir ; diazezadenn, diazezidigez gg. fondation, établissement.
diazo non-mûr.
dibaot rare (ivez rouez, distank) ; tra dibaot rareté, curiosité (objet) ; marc’hadour traou dibaot marchand de curiosités.
dibar particulier, spécial.
dibucha se relever de la position accroupie.