Doué ! ah ! m’inean, perac é hous-té trist, ha perac en em zroublés-té ?
Er Bobl. Espér é Doué ; rac m’en trugairiquei hoah, a p’en dai ean-è men Doué, me ol joé ha confortance.
Er Belêg. Gloër d’en Tad, ha d’er Mab, ha d’er Speret-Santel.
Er Bobl. Èl mei bet a gommance, re-vou bermen ha bamdé, ha de virhuiquin.
Ol er bobl e zeli larèt, ahoèl a galon, er Psalm-ze guet er Belêg ; rac ol en hun nès dobér a dostad d’en Autær guet santimanteu a fé hac a gonfiance, eid offrein er Sacrifice dré zeourn er Belêg. N’el larér quet durand er Bassion nac é Overènneu er-ré varhue ; rac é circonstanceu quen trist en Ilis ne gaige nitra joyus én hé Officeu publiq. Bout-ç’ou ehue paud a Gouvandeu é péré éléh er Psalm-ze, é larér Pozènneu tènnét a Psalmeu-aral.
Disquênnet a speret guet Jesus ér Jardrin-Olivèt : a pe vou er Belêg d’en Autær, chonget gueneoh peh tarh-calon oai bet eit-t’ou bout trahissét guet unan ag é Apostolèt.
Rlerh er Psalm Judica me... er Belêg hac er bobl e ra ou Hovezion general, eit hum burifiein ag er fauteu distér, péré e eèllehai mirèt ne dostehèmb d’en Autær santel, guet confiance ha guet joé. En ol e ouair er Confiteor, (Me govessa doh Doué, &c.) n’en dai quet requis en éxpliquein.