oulèn quemènt-ce ne zeliamb quet ancoehad en hun nès ean pedét ér raug d’obér é volanté, hac èl-ce é vehèmb coutant hac é tehai dehou refus temb er péh e oulènnamb. Doué e bermèt guhavè ma vanq d’é serviterion en dobérieu necessærran eid er horv, eid aproein ou Fé, eit ou distag doh er béd, ha rein dehai er moyand de bratiquein er batiantæt, ha d’obér ag er vuhé-men pénigèn ag ou féhedeu. Ag un Tad carantéus ne zeliér jamæs hum glêm.
Er bara pamdiêq e zeliamb goulèn eit hun inean, e zou : 1.° Ma vehèmb gredus de cheleuèt conzeu Doué ha de sèntein doh é Ourhæmeneu. 2.° Ma vehèmb sourcius de brofitein a hræceu Jesus-Chrouist ha de bratiquein er vertuyeu. 3.° Ma vehèmb dign de receu er Sacremand ag en Autær quel liès èl ma rai er Grechénion guharal. Er poénien hac en afflictioneu ag er vuhé, e zou ehue bara pamdiêq hun inean ; rac ind e chervigede zistag hur halon doh er béd, ha d’hé lusquein trema hé Hrouéour ; rac ma pourvæant temb moyandeu excellant de bratiquein er vertuyeu... Én éffæd, diæz-è d’un dén pratiquein er batiantæt, par-exampl, ma n’en dès nitra d’andur.
Goudé m’hun nès larét de Zoué, hou volanté re-vou groeit ar en doar avèl én Nean, ni e oulèn guet-t’ou er péh e ouair e zou requis temb eit dobérieu er horv ha ré en inean, eit ma heèllehèmb accomplissein é vo-