én ur rein en Urheu, hac er Pedènneu e lar, e gouéh ol idan er squêndeu : ha dré vertu er péh e ra en Éscob, hac er Pedènneu e lar, Doué e ra d’er-ré e receu en Urheu er bouvoër hac er græce d’excelsein er hargueu sacrét, èl mei, de larèt en Overen ; de bardonnein er péhedeu ; de berdêg ; de vadèein, &c. Opèn er græceu-ze, er Sacremand a Urh e zoug ehue caractær én inean, quer clous èl er Vadiènd hac er Gonfirmation ; hac èl-ce n’eèllér quet er receu istroh eid ur uéh.
N’en dès meid en Éscob e eèll rein er Sacremand a Urh ; hac en Ilis en dès perpet condannét èl Héritiquèt ol er-ré en dès avancét en en doai er Velean er bouvoër-ze ; just èl er-ré en dès larét penaus en Éscobèt n’en dint quet drès er Velean, ha n’ou dès quet mui a bouvoër eit-t’ai.
Bout-ç’ou seih Urh : puar e hanhuér Urheu bihan ; ha tri e hanhuér Urheu bras. Mæs ol en Urheu-ze ne rant meid ur Sacremand. Er puar-Urh bihan e zou en Urh a Borhér, en Urh a Lectour, en Urh a Exorcist hac en Urh a Acolyt. En tri-Urh bras e zou en Urh a Soudiacr, en Urh a Ziacr, hac en Urh a Velêg, é péhani é ma comprênét ol er-ré-ral. En Tonsur Clerical n’en dai quet un Urh ; mæs un disposition hac ur breparation d’en Urheu. (Ni e larou ur guir pé deu a zivoud er hargueu a beb-Urh, én un éxpliquein er ceremoni ag en Urheu.
En dispositioneu requis eit receu en Urheu,
